Flemming Sørensen bisættes tirsdag den 19. kl. 12.00 fra Brønshøj Kirke
Meddelelsen om Flemming Sørensens død kommer ikke som et chok, eftersom han de seneste år var syg og ikke havde det godt. Til gengæld er den umådelig trist, for Brønshøj har dermed mistet en personlighed, som aldrig vil blive glemt.
Flemming som vi kendte ham – glad og piberygende.
Faktisk fik han hurtigt kælenavnet “Flemming Copenship” for mange, mange år siden via sit firma, som lå i bydelen og havde domicil på Haabets Allé.
Lige fra starten viste han stor interesse for bydelens divisionshold i fodbold, Brønshøj , og det udmøntede sig i en fantastisk støtte til de sortgule, hvor han altid var klar med økonomisk hjælp. Netavisens redaktør kan bekræfte dette meget tydeligt, eftersom jeg op til flere gange opsøgte Flemming Sørensen, når der var brug for økonomisk support i BB. Og han sagde aldrig nej. Den piberygende jyde var gennem tiden blevet brønshøjer om en hals, og han elskede sin klub.
Det er gennem tiden blevet til adskillige rare samtaler om fodbolden – og det hele endte altid med en status over Brønshøjs aktuelle placering i divisionerne. Flemming var en trofast sponsor i klubben og deltog selv på grønsværen, når der blev kaldt til showfodbold på Tingbjerg Ground. Og da Netavisen havde en tipskupon med deltagelse fra de lokale handlende, var han naturligvis også med. Dengang som Sistan Shipping.
Da Copenship fyldte 30 år holdtes en stor fest på Haabets Allé, hvor blandt andet adskillige medlemmer fra BB var inviteret. Blandt andet Brønshøjs daværende træner Bo Henriksen. Det var en fest, der ville noget, og der blev blandt andet budt på grillstegt pattegris fra Den lille gode Slagter samt masser af drikkelse.
Når man sidder og tænker tilbage på alle de gange, Flemming Sørensen beredvilligt stillede op, så kan man både glædes og blive lidt trist til mode.
For nu er han her ikke mere, men en ting er helt sikkert. Han vil aldrig blive glemt. Flemming bisættes fra Brønshøj Kirke tirsdag den 19. kl. 12.00.
Vi har mistet en stor lokal personlighed.
Fred være med ham.
Fra den blå bog citerer vi disse linjer:
Karrieren som erhvervsperson startede for alvor for nu meget længe siden i COPENSHIP A/S.
Flemming Sørensen har en portefølge af helt utroligt mange virksomheder og kan betegnes som en meget ihærdig virksomhedsleder, hvis man sammenligner med gennemsnittet af danske erhvervsledere. Mens dette skrives, har han indtil videre haft en erhvervskarriere på mere end 45 år 3 måneder.
Flemming Antony