Flot resultat af Husum - spillede 0-0 på Fælleden mod Skjold

Lørdag eftermiddags kamp på Fælleden mellem topholdet i Københavnsserien Skjold og Husum sluttede målløs – uafgjort 0-0.

                                               

Kampen blev en taktisk affære, hvor holdene stod godt over for hinanden. Det resulterede også i 0-0 ved pausen.
Straks i 2 halvleg fik Skjold gult, og 2 minutter senere ramte Husum indersiden af stolpen, men ind gik bolden ikke. Begge hold havde efterfølgende nogle chancer men kampen ender 0-0.
Alt i alt en god indsats af de blåhvide.
Allerede på tirsdag den 24. maj spiller Husum igen – denne gang i Husumparken kl. 19.40, hvor Hvidovre2 kommer på besøg.