Fried Okra´kan opleves i morgen i Pilegården
I 2021 blev Fried Okra nomineret til DMA Blues’ livepris, mens albummet ”Doing It Right”(2020) blev nomineret til en DMA Blues for Årets Blues Album. Tidligere har Fried Okra vundet Danish Blues Challenge og blev nummer to ved det prestigefyldte European Blues Challenge i 2018.
Fried Okra var fra starten stærkt inspireret af Mississippis Hill Country Blues. Bandet har imidlertid mange forbilleder – både ældre bluesmænd som R.L Burnside og John Lee Hooker, swamprockeren Tony Joe White, nutidige bluesvirtuoser som Corey Harris, americana-sangerinden Lucinda Williams og legenden Bob Dylan.
Musikken og ikke mindst teksterne er Fried Okras egne og rummer gode historier og skæbnefortællinger formidlet med både selvindsigt og selvironi.
Fried Okra har været på scenen i flere år og udgivet flere albums. Bandets gode energi mærker man både på scenen, i musikken og i forholdet til publikum.
Fried Okra har optrådt internationalt flere gange – bl.a. i Norge, Finland, Sverige og Tyskland, og bandets lyd og optræden er blevet godt modtaget i både ind-og udland, bl.a. af Blues in Britains Graham Dunn, som uden tøven anbefalede musikken “to all who like beautifully crafted, lyrically rich, blues songs”.
På scenen:
- Morten Lunn: Lead-vokal og det enstrengede instrument diddley bo
- Thomas Crawfurd: Trommer
- Anders Wallin: Bas og kor
Entre 160 kr.
Arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.