Fuldstændig vanvittig afslutning, Husum førte 3-0 til 10 minutter før tid, men fik kun 3-3 mod KFUM
På bare 6 minutter – fra 80.-86. – scorede KFUM hele tre mål og dermed måtte Husum nøjes med uafgjort 3-3 i Husumparken – og se to meget vigtige point forsvinde op i luften. Hjemmeholdet førte så sikkert som 3-0 indtil den famøse afslutning, og så blev det alligevel ikke til sejr.
Mike Stenspil bragte Husum foran allerede efter 4 minutter, og efter 10 minutter havde Jeppe Orbe gjort det til 2-0, hvilket blev resultatet efter første halvleg.
Efter pausen øgede Jeppe Orbe efter en times spil til 3-0, og så regnede de fleste med, at den hellige grav var vel forvaret. Men sådan skulle det altså ikke gå. KFUM fik hul på bylden efter 80 minutter, og så stod det få minutter efter 3-3.
En højst usædvanlig dag i Husumparken.
Næste opgave er lørdag den 25. maj kl. 12 mod arvefjenderne Union på Genforeningspladsen. Ingen af holdene kan tillade sig at tabe, så der bliver knald på !
Vi bringer her et nærmere referat fra eftermiddagens drama i Husumparken !
Husum startede som lyn og torden og dominerede KFUM over hele linjen.
Efter 4 minutter sendte Magnus Andresen bolden på tværs af feltet til Mike Stenspil, der sikkert scorede til 1-0. Få minutter senere var bolden i nettet igen til 2-0. Christian Bramsborg smed bolden ind i hovedet på Jeppe Orbe som scorede. 2-0 blev pauseresultatet.
Anden halvleg fortsatte Husum det gode spil, og i det 60. minut sendte Emil Ohmann en bold afsted, som KFUM keeperen gik galt af, og Jeppe Orbe kunne prikke bolden i det tomme mål. Der var efterfølgende flere chancer, men mod spil og chancer scorede KFUM til 3-1 og 3-2 inden for bare 3 minutter. Og så var der pludselig igen spænding i kampen.
I det 86. minut headede Julius Find på stolpen, og kontraangrebet efter udlignede KFUM til slutresultatet 3-3.
Et skuffende resultat men allerede lørdag den 25. maj kommer drengene i aktion igen. Det sker på Genforeningspladsen mod Union. Et lokalopgør der altid giver en masse fight. Kampen spilles kl 12:00 og de blåhvide spillere glæder sig til at se alle Husum ansigterne til endnu en vital kamp.
Man siger tak til dagens kampsponsor som i dagens anledning var DIN BOGHOLDER HÅNDVÆRKERNES FORETRUKNE.