Game

Kom og vær med til at skabe de sejeste gamingsmykker og nøgleringe ud af gamle spilbrikker, computertaster og meget andet.

Natashas Genbrugsværksted har gaming-tema og er på besøg på BRØK i forbindelse med Børnenes Loppemarked.

Natashas Genbrugsværksted flytter ind i Fællesskabet på 1. sal. Her laver vi seje smykker eller nøgleringe til jakken eller skoletasken af gamle spilbrikker, computer taster, ødelagte smykker, dimse-dutter, plastic-legetøj og en masse perledonationer.

Alle brætspilsnørder, genbrugs-elskere og folk der elsker perler, bling og fantasi er velkomne.

Ingen tilmelding – bare kig ind forbi!

En del af Game On 

Game On er en ugelang spilfestival, som skaber nye oplevelser med spiluniverser gennem leg, samvær og kreativitet. Vi gamer på computeren, spiller brætspil og hylder de virtuelle verdener, der inspirerer os, kickstarter vores kreativitet og lader os lege lidt længere.​

Game On kan i år opleves i Kildevæld Kulturcenter, Grøndal Multicenter, Kulturstationen Vanløse, Kulturhuset Islands Brygge, Kraftwerket, Spillaboratoriet i Valby Kulturhus, Kulturhuset Indre By, HUSET, Nørrebrohallen, BRØK, Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Sydhavnens Bibliotek og Vigerslev Bibliotek.

Sted (Se adresse)
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Pris
Gratis
Dato & tid
Lør. 08. nov. 2025Kl. 10 – 14