Gratis koncert på fredag i Vandtårnet
Fredag den 17. sep. kl. 17 er der en gratis interaktiv koncert med intuitive lydbilleder komponeret ud fra hvilepulsen i tæt samspil med Vandtårnets unikke akustik.
Kreditering: Anne Ryom
Sanger, sangterapeut og sangskriver Anne Ryom, har I samarbejde med guitarist Tom Frederiksen og skuespiller og historiefortæller Pernille Sørensen skabt denne unikke koncert, der primært henvender sig til voksne.
Annes beroligende hjertesange er komponeret ud fra hvilepulsen, ledsaget af Toms indfølende guitarspil og Pernilles tekster og poesi om at være i livet.
Her får publikum mulighed for en gratis koncertoplevelse, der er fortryllende, beroligende og spreder glæde. En stor del af musikken på denne koncert bliver skabt som intuitive lydbilleder i samspil med Vandtårnets unikke akustik.
Koncerten gennemføres med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.