Gratis prøvetræninger i Grøndal MultiCenter
I Grøndal MultiCenter er seks foreninger gået sammen om at tilbyde gratis prøvetræninger for seniorer i løbet af uge 38, ( 20.- 26. september).
Foreningerne oplever, at mange seniorer ikke er vendt tilbage til deres vante bevægelsesaktiviteter efter Coronaen, og nu vil de gerne invitere gamle og nye medlemmer til en genopstartsuge, hvor man kvit og frit kan komme og prøve de forskellige træninger i løbet af ugen. Der tilbydes: Badminton, Gymnastik, Bordtennis, Bowls, Bowling, E-cykling, Kegler, Floorball, Kurling, Brydning, Kickboxing, Billard og Pickleball. Der er ingen tilmelding, man møder bare op og kan låne udstyr. Der bliver naturligvis stadig sprittet af og holdt afstand.
De seks foreninger består af:
PensionistIdræt
Idræt i Dagtimerne, Firmasport Kbh.
Idrætsforeningen Old Boys
Copenhagen Virtual Cycling Club
Brydeklubben A.K. Hermod
Bispebjerg Kickboxing
netavisen fredag den 10. september kl. 13.50