Klar til "showtime" - slagmarken i Gadelandet er trimmet til aftenens store lokalbrag mellem Fix - Husum
Slagmarken i Gadelandet er trimmet og klar til aftenens lokale topopgør mellem hjemmeholdet Fix-Husum. Ikke siden pokalkampen mellem Fix-Brønshøj har der været tæt besat af tilskuere, men til braget i aften klokken 18.00 ventes 2-300 feststemte supportere. Fix har spillet fire kampe og med et enkelt nederlag. Det kom i premieren. Siden har de vundet de seneste tre, hvilket har bragt dem op i toppen. Husum har i sine tre første kampe gjort rent bord med sejre i dem alle, og det har også givet en topplacering. Fra begge lejre kan vi konstatere en super kampgejst og stemning. Denne match bliver en alt eller intet ! Spillerne er tændte – så vi vil anbefale folk at komme i god tid. I følge prognoserne skulle vejret blive ideelt til fodbold ! Fra Husumlejren oplyser man, at der varmes op fra kl. 16.30 i klubuset i Husumparken, og cirka kl. 17.15 marcherer man i samlet flok til Gadelandet. Det kommer nok ikke til at gå stille af. Mon ikke også hjemmeholdet har sin supporterstyrke klar ? Som vi skrev i går, bør man nok komme i god tid – også for at opleve festivitasen omkring opgøret.