Travis er fundet !!!
Netavisen har opfanget et fortvivlet nødråb på facebook vedrørende den lille vovse Travis. Så vi iler med at formidle efterlysningen videre. Det skrev vi tidligere i dag, og den gode nyhed er nu, at Travis er fundet i god behold. En dejlig afslutning på julen !!
Er der nogen der har set vores Travis?
Han er 13 år gammel, papillon (stor i størrelsen) med lang hvid pels, rødbrune ører og med et rødbrunt mærke på højre forben. Han bor på Sonnerupvej og kender vejene i kvarteret, men han har ALDRIG løbet væk før. Han er venlig og sød, men en anelse sky og vil helst ikke røres for meget af fremmede. Han kan ikke lide at blive våd så det er meget mærkeligt hvis han går rundt i dette vejr så måske har han søgt ly i en carport, skur, under en vogn eller andet. Vi er meget bekymrede, dette er første gang Travis er blevet væk
Hvis i ser ham eller har ham så vær sød at skrive til mig på opslaget, pb eller telefon 50209318
Politiet er underrettet.
Tak
MvH Melina