Husum Boldklubs fødselsdag blev behørigt fejret fredag og lørdag

Hold da op hvor var der gang i den i Husumparken fredag og lørdag. Men kunne det være anderledes – når man tænker på, at det var Husum Boldklubs 100 års fødselsdag, der skulle fejres ? Fredagen var mere den officielle fejring, mens lørdagen stod på ren fest for alle medlemmer og tilhængere. Og de kan altså også feste hos de blåhvide ! Netavisens medarbejder Christian Christensen var på pletten og skød en lang række festlige billeder fra de to store dage i klubbens historie.

                    Foto: Christian Christensen   

Naturligvis var Husum formand Johnnie Nielsen hovedtaler ved festen, og han fortalte om Husums historie og kunne løfte en pokal, som DBU kom forbi med på dagen, og som Husum fik som “Årets klub 2020”.

Der blev lyttet opmærksomt, og selvfølgelig var der stor applaus under og efter talen.

                 

Det var en fornøjelse at se, hvor meget Husums ungdom hjalp til under festlighederne

                 

Der var boder med Husum souvenirs, og så var det også tiden, hvor gamle medlemmer og gæster fra andre klubber mødtes og fik en snak. På billedet til højre ses klubbens eneste landsholdsspiller, Birger Mauritzen.

                 

Et af lørdagens højdepunkter var showkampen mellem Brønshøj og Husums “ældre” spillere. Det var både festligt og fornøjeligt. Naboerne fra BB var nok lidt mere “fit” – hvilket resultatet også fortæller – 7-1 ..

 

                 

Tungen lige i munden hos en af Husums angribere, der lynhurtigt rykker op ad banen. Og så kan de komme med Laudrup, Elkjær og Arnesen – når formanden scorer på straffe, er der ingen sammenligning. Selv modstandernes spillere klappede.

Husums ungdom fik en underholdende og meget lærerig oplevelse i kampen Brønshøj – Husum, og der blev især jublet ved formandens mål.

Ungdommen havde en pragtfuld dag med masser af fodbold

                 

En modig Husumpige skulle selvfølgelig prøve den opsatte “mini-bongy-jump” – og det kildede i maven

       Når jeg bliver stor, vil jeg være spiller i Husum, synes den lille at sige

I anledning af de 100 år, havde Husum ladet fremstille en helt speciel “Husum-rom”, og vi vil mene, at den stadig kan købes i klubben.

Fra 2700-netavisen skal lyde endnu et stort TILLYKKE til Husum Boldklub med 100-års fødselsdagen ! Fortsat held og lykke fremover og bevar jeres dna – “Klubliv” ..

netavisen søndag den 19. juni kl. 11.00