Husum har haft et meget sløjt efterår i Københavnsserien
Der har bl.a. været problemer på trænerposten undervejs, men heldigvis ser det nu ud til, at de blåhvide har fået løst det problem på bedste måde, idet Benny Gall er trådt til og har en stor opgave foran sig. Husum har nemlig haft et meget sløjt efterår, som blot har givet en 12.plads med kun 11 point. Så der er kun en vej nu – og det er frem !!
Benny Gall som her ses i midten af billedet, da han havde skrevet kontrakt med klubben, har gennem mange år været et kendt navn i dansk fodbold og har da også vogtet kassen i flere klubber – bl.a. FCK – og som træner har han senest haft Avarta under sine vinger. Han er en mand med temperament og ambitioner, så Husums spillerne skal nok få sin sag for. Der er godt fire måneder at forberede sig på, inden starten lørdag den 28. marts på Genforeningspladsen mod lokalrivalerne fra Union. I efterårets opgør vandt Union med 2-1 i Husumparken, så det er en god kamp at starte med – for det nederlag skal naturligvis hævnes for enhver pris.
Husum spillede tretten kampe i efteråret – og opnåede følgende resultater:
Husum-Union -1-2
Fremad Valby – Husum 6-4
Husum – Amager FF – 1-1
Husum – Rødovre – 1-1
Husum – Frem – 2-0
NB Bornholm – Husum – 4-2
Husum – Sundby 2 – 3-4
B. 1908 – Husum – 2-1
Husum – FA 2000 2 – 5-2
Kastrup – Husum – 2-0
Husum – Vigerslev – 0-4
Husum – FB – 2-1
Viking/RIK – Husum – 3-0
Det gav en plads som nr. 13 (under nedrykningsstregen) med 11 point for 13 kampe og en score på 22-32 !
Vi kan kun håbe, det lykkes for Benny Gall at få et slagkraftigt mandskab på benene inden sæsonpremieren i slutningen af marts næste år.
Netavisen tager pulsen på de lokale klubber og lægger altså hermed ud med de blåhvide fra Husum.
