Husum havde fortjent bedre i totalt skybrud
Husum skulle på en svær opgave ude mod Fremad Valby fredag aften, og selvom de blåhvide spillede en ganske udmærket kamp, endte det hele med et nederlag på 4-1 til hjemmeholdet.
Kampen startede med at himlen åbnede sig over Valby, og allerede i det fjerde minut udnyttede Fremad Valby en åbning i Husums forsvar og scorede til 1-0. Der var små chancer til begge hold i løbet af en første halvleg, hvor Fremad Valby havde et lille overtag.
Efter 1-0 ved pausen kom Husum ud som forvandlet ud og satte Fremad Valby under pres, og selvom holdet var en mand i undertal udlignede Patrick Hansen Andersen til 1-1 efter 49 minutter på et oplæg fra Magnus Andresen. I de efterfølgende 15 minutter pressede Husum Valby over hele banen og brændte et par store chancer, men da det så mest godt ud udnyttede Valby en blottelse og scorede til 2-1 efter 66 minutter. Herefter fik Husum et gult kort, og kræfterne slap efterhånden lidt op, så Valby fik scoret yderligere to gange mod slutningen til 4-1.
Næste kamp er lørdag den 13. april kl. 15:30 hvor Nexø Boldklub kommer på besøg i Husumparken.
Forhåbentlig kommer der lige så mange Husum ansigter, som der var til aftenens kamp i Valby, det er altid en fornøjelse at have “hjemmebanen” med på udebane