Husum skuffede i sæsonpremieren og tabte lokalopgøret 1-2 til Union
Det startede ellers så godt denne dejlige sommeraften i Husumparken. Hjemmeholdet kom foran efter et kvarters spil ved Sebastian Peter Stage på et assist fra Julius Find, og den stilling holdt halvlegen ud. Men efter pausen opstod der dramatik, da Rasmus Brix Ohmann fik rødt kort efter 61 minutter.
Det havde åbenbart sin virkning, for bare et par minutter efter udlignede Union til 1-1 på straffespark, og kort tid efter lykkedes det også at score sejrsmålet til 1-2, hvilket desværre for Husum også skulle vise sig at blive kampens slutresultat til stor skuffelse for hjemmeholdet og de fremmødte supportere.
Næste opgave er ude mod Fremad Valby lørdag den 23. august kl. 12.00 i Valby Idrætspark.
