Husum stadig uden sejr !
Efter de første fire kampe i efteråret er Husum fortsat uden sejr. Det er blevet til to uafgjorte og to nederlag. Seneste forsøg var endnu engang i Husumparken, hvor hjemmeholdet måtte nøjes med 1-1 i lokalderbyet mod Rødovre.
Det er egentlig overraskende, at resultaterne ikke har været bedre, eftersom tre af de foreløbig fem spillede kampe har været hjemme i Husumparken, og det har været mod hold, som ligger dårligere end Husum !
På fredag kan Husum så få endnu et forsøg i Husumparken, når Frem kommer på besøg. Den kamp spilles kl. 18.30. Gæsterne er placeret en enkelt plads foran Husum – og er også startet svagt.
Så mon ikke de blåhvide endelig får hul på bylden.
