Husum tabte skuffende 3-0 i Hvidovre

Næstsidste kamp i denne turnering spillede Husum på udebane mod Hvidovre søndag, og det blev en forestilling præget af varmen. Ingen af holdene havde noget at spille for, så det blev ikke det mest sindsoprivende opgør.

Første halvleg førte hjemmeholdet 1-0 på et straffe. Efter pausen fortsatte spillet i samme moderate tempo, og Hvidovre fik scoret to gange yderligere, så resultatet blev 3-0.

Sidste kamp bliver på fredag den 9. juni i Husumparken, hvor lokalrivalerne fra Union kommer på besøg. Der fløjtes op kl. 18.30. Vejret tegner jo fantastisk, så det var måske en god ide at tage over og få et par hyggelige timer. Bells disker op med god mad og kolde drikke, lover man.