Husum tabte til Hvidovre i kampens sidste minutter
Husum fik en langt vanskeligere modstander end forudset, da Hvidovre2 tirsdag aften kom på besøg i Husumparken. Det var op ad bakke en del af kampen. Alligevel må de blåhvide spillere ærgre sig vildt meget, eftersom de kun var små ti minutter fra sejren.
(foto: Christian Christensen)
Indtil det 83. minut førte hjemmeholdet nemlig 1-0, men to personlige fejl afgjorde kampen til Hvidovres fordel.
Første store chance til Husum kom efter 12 minutter, hvor Hvidovre måtte redde på stregen efter et kontraangreb. I det 25 minut bragte Marius Persson hjemmeholdet foran på en hjørne kombination, hvor han headede bolden ind ved fjerneste stolpe. 1-0 var resultatet ved pausen.
Marius Persson scorer til 1-0
Medspillerne på vej til at hylde målscoreren
Husum er foran 1-0 og stor glæde
Indtil Hvidovre fik sin udvisning, havde de vist gode takter. Men det fik Husum så vendt op og ned på.
I anden halvleg skulle man helt frem til det 74. minut, hvor Hvidovre brændte en stor chance. Og så kom den sidste del af opgøret, hvor det hele ramlede for Husum. I det 83. minut blev der lavet en personlig fejl, og Hvidovre udlignede til 1-1. I det 89. minut blev der igen lavet en personlig fejl, som resulterede i, at gæsterne fik scoret sejrsmålet til 1-2.
Ærgerligt – for Husum spillerne kæmpede en vis del ud af bukserne og havde fortjent bedre.
På lørdag kl. 12.00 spiller Husum mod FA 2000/2 på Jens Jessensvej.