Husum var bagud 0-2 i Snekkersten, men vendte slaget og vandt 3-2

Husums træningskamp i det nordsjællandske mod Snekkersten sluttede med en sejr på 3-2 efter at hjemmeholdet havde ført 2-0 ved pausen.

 

Husum fik en sløj start på kampen, og Snekkersten bragte sig hurtigt foran med 2-0. Men de blåhvide kom efterhånden mere med uden dog at kunne score inden pausen.

Anden halvleg fungerede presspillet meget bedre, og hjemmeholdet begyndte at lave fejl. Det udnyttede Husum til fulde. Mike Stenspil reducerede til 1-2 og fik også udlignet til 2-2 på bare tre gyldne minutter. Magnus Andresen lukkede og slukkede til slutresultatet 2-3

I fredag den 1. marts kl. 18.15 skal Husum en tur i Fælledparken, hvor HB venter.

Det skal også lige med, at 2. holdet tabte med hele 1-5 til Ejby.