Hvad skal vejene hedde?

I forbindelse med det kommende omfattende nybyggeri i Bystævneparken skal der navngives 4 veje og en plads.

Foto: Med farve er angivet de veje, der skal navngives i det ”nye” Bystævneparken. Illustration: Københavns Kommune
I starten af december vedtager Vejnavnenævnet det tema, som navnene skal falde inden for, og der er nu kommet eksempler på, at temaet kunne tage udgangspunkt i Vestvolden (både forsvarsværket og naturen), tilknytning til det nuværende navn Bystævneparken eller om vejene skal have et navn, der knytter sig til navnene på de nuværende plejehjem, der er opkaldt efter træer.
Vejnavnenævnet vedtager også på sit møde i december, om nævnet ønsker, at der skal være en efterfølgende konkurrence om navnet fx gennem en konkurrence gennem det lokale borgerpanel og det amerikanske sociale medie Facebook.
EF