I Brønshøj kan vi hygge os - dejlig jazzaften i Pilegårdens have
Vi er gode til mange ting i Brønshøj – blandet andet til at hygge os. Gennem året er der mange lokale arrangementer, og de bliver belønnet med stor tilslutning. Som nu for eksempel tirsdag aften, hvor der var kaldt til jazz fra øverste hylde.
Nu var det ikke sådan, at man kunne købe drikkevarer eller mad til arrangementet, men så havde man selv taget med hjemmefra. Grillen var tændt, så man kunne få sin grillbøf eller stegte pølser. Som man ser på billederne, så var der mange, som benyttede denne skønne sommeraften til at kigge forbi og få noget god jazz med vor egen Fessor i spidsen. Med sig på scenen havde han Chris Tanner på clarinet og vokal, Hans Knudsen på piano og vokal, Ida Hvid på kontrabas og Morten Ærø på trommer.
Det var vaskeægte Brønshøjhygge !