Brønshøj indkalder til julebanko på torsdag

Vi nærmer os julen, og det er igen blevet tid til julebanko i Brønshøj Boldklub. Her sørger man for gløgg og pebernødder, og så får alle mulighed for at købe æbleskiver, mens man forhåbentlig vinder en præmie eller to.

Fordi det er jul, så er der sørget for endnu flere præmier. Der er nemlig sidegevinst til alle spil og ikke kun på pladen fuld. Efter de 10 spil er der ikke bare et, men hele to ekstraspil – endda uden, at det koster ekstra.

Så tag fat i vennerne og veninderne, når der skal jules og spilles banko torsdag den 6. december kl. 18.30 på Ruten 2 i Tingbjerg.

BB’s divisionshold møder op igen og spiller med, så man får mulighed for at hilse på dem, som får glæde af overskuddet fra klubbens bankospil.

Under hele arrangementet vil man have mulighed for at købe drikkevarer samt lidt at spise i kantinen.

Husk at komme i god tid.

Der vil blive spillet 10 spil, hvor der er 3 præmier i hvert spil, hhv. ved “1 række”, “2 rækker” og “pladen fuld”.

Prisen for pladerne er:

1 plade: 15 kr.
2 plader: 30 kr.
3 plader: 45 kr.
4 plader: 60 kr.
5 plader: 70 kr.
6 plader: 80 kr.
7 plader: 90 kr.
8 plader: 100 kr.
9 plader: 110 kr.
10 plader: 120 kr.

Pladerne kan betales både kontant og med Mobilepay.
Spørgsmål vedrørende arrangementet kan stilles til Christian Haslund på mail: chr.haslund@gmail.com