Dokumentarfilmklubben Dox:2700 starter op igen

Onsdag den 9. september er Dokumentarfilmklubben Dox på banen igen, og man lægger ud med ”Præsidenten”.

Filmene man ser i klubben, er især dokumentarfilm fra ”Filmstriben på biblioteket”.

 På grund af Coronakrisen måtte Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm “Præsidenten” udgå af
forårets program, men nu er der lejlighed til at se den i filmklubben Dox:2700 på Husum Bibliotek nævnte onsdag  onsdag kl. 18:30.
Filmen viser en af de vigtigste og mest ejendommelige beslutningsprocesser i Europas nyere historie.
Ambitionen var en stærk præsident for et samlet EU, men resultatet blev en mand, der ikke ville have
jobbet. Efter filmen vil Kaj Pinholt Jespersen, Lektor i Samfundsfag, Psykologi og Mellemøststudier.
komme med et oplæg, der indleder aftenens debat.
Har man lyst til at se ”Præsidenten” og andre gode dokumentarfilm, så kan man melde sig ind i Filmklubben
Dox:2700”, hvor man i løbet af efteråret ser 4 dokumentarfilm om emner, der optager os alle.
Filmene vises på Husum Bibliotek, Frederikssundsvej 290.

                                               

Programmet kan downloades på bibliotekets hjemmeside
https://bibliotek.kk.dk/bibliotek/husum/arrangementer
Man kan blive medlem af dokumentarfilmklubben DOX:2700 for 25 kr. og få adgang til alle fire film og
debatter. Medlemskortet kan købes gennem Husum Biblioteks hjemmeside (under arrangementer).
“Man kan deltage i en enkelt filmvisning formedelst 10 kr.”
På grund af Corona restriktioner er der dog kun plads til 24 personer.