Stig Møller og venner indtager scenen i Pilegården i næste uge
I 1960’erne lagde Stig Møller bassen og pigtrådsmusikken bag sig til fordel for den akustiske guitar og den opblomstrende folkemusik inspireret af ikoner som Dylan og Baez. “Den danske Donovan” kaldte Ekstra Bladet ham og i kølvandet på pladedebuten i 1966 havde han en finger med i spillet på nogle af slut-1960’ernes vigtigste udgivelser.
I 1966 mødte han rockpoeten Eik Skaløe og med pigtrådsmusikkerne Preben Devantier på trommer, Søren ”Bøf” Seirup på bas og Møller selv på elguitar, var Steppeulvene en realitet. Sammen udgav de det syregrønne mesterværk ”Hip” – en milepæl i dansk rockhistorie.
Møller var også en del af det akustiske projekt Skousen/Ingemann, der udgav hippiebevægelsens danske soundtrack ”Herfra hvor Vi Står” og sammen med ham på scenen denne aften finder man Peter Ingeman (Røde Mor, Young Flowers mfl.), som sammen med Niels Skousen lagde navn til gruppen.
Møller rundede sidenhen Kim Larsens fritidsband Starfuckers, Dan Turèlls Sølvstjernerne, Jomfu Ane Teatrets forestilling ”Stormfulde Højder”, Kajs Camping, Skjald og læg dertil mange udgivelser i eget navn. Og hvem kan i forresten ikke synge med på “Sikke’n Dejlig Dag”?
På trommer: Tekstforfatter, gøglermusikant og efter eget udsagn “folkets nar”: Grev Lyhne!
Det hele begynder kl. 20.00 og varer til 22.00.
Entré 140 kroner.
Arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.