Ildebrand i Husum kan være påsat

Der var vildt gang i udrykningskøretøjerne torsdag morgen i Husum ved Gadelandet og Storegårdsvej. Det var brand i et festlokale som hører til bebyggelsen.

Det lykkedes heldigvis for brandvæsenet at få ilden helt under kontrol, så den ikke nåede at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Flere beboere omkring slog alarm, og udrykningskøretøjerne var hurtigt fremme.

Der skete stor materiel skade, men heldigvis kom ingen noget til, og efter den forholdsvis hurtige slukning, kunne brandfolkene pakke deres ting sammen og forlade stedet.

Netavisen var til stede, og det var et virvar af blåblinkende lys. Men alt foregik under kontrol, alle folk var rolige – og snart var det hele faldet til ro igen.

Vagtchef ved Københavns Politi, Carsten Reenberg mener, der er kan være tale om en påsat brand.