Jesper Christensen takker af - slut med politik efter 20 år
Tidligere Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen har besluttet at stoppe sit politiske virke efter det triste valgnederlag i sidste uge.
På sin facebookside skriver han i dag følgende hilsen:
Kære alle jer der ude på FB
Tak for alle søde hilsner, tak for støtte og hjælp.
Nu er plakaterne taget ned for sidste gang og pænt afleveret, de kommer ikke op igen
Det har været 20 fantastiske år i Københavnsk lokalpolitik. men nu er det slut. Tak til alle der har været med under vejs, jeg har været et meget heldigt og privilegeret menneske. Jeg har fået lov til være med til at forbedre vilkårene på socialområdet, børneområdet og for de unge i byen. Brugt tid på boligpolitik, byudvikling og på mere metro til København.
Jeg har mødt og arbejdet sammen med mange tusinde engagerede og kloge mennesker og sat fokus på inddragelse. Alt det forsvinder jo ikke
Håber måske en gang der kommer en ny borgmester fra Tingbjerg, pas godt på byen og hinanden. Nu tager jeg hjem til Helle og vil nyde meget mere tid i familiens skød.
Der er masser at lave kan jeg se, og mange ønsker om hvad jeg skal buge tiden på. lige fra Golfspiller, hundeejer, konsulent, portner mv. så mon ikke tiden bliver fyldt ud, og det skur i sommerhuset nu endeligt bliver fjernet
Alt godt, husk livet går videre, politiske poster er kun til låns.
netavisen mandag den 22. november kl. 12.50