Julebanko i Brønshøj er aflyst

– Vi må desværre aflyse vores julebanko på torsdag den 9. december, fortæller Brønshøj Boldklubs bankomester Christian Haslund til netavisen. – Vi ville meget gerne have holdt bankospillet og hygget med de trofaste følgere. Men når vi kommer til at sidde så tæt sammen og i så lang tid, mener vi ikke, at det vil være forsvarligt med tanke på de høje smittetal, som vi oplever i øjeblikket.

Dog regner vi med at vende stærkt tilbage i det nye år, hvor vi forhåbentlig kan komme til at fejre vores jubilæum i marts/april, slutter Christian Haslund – der ønsker hele BB’s bankofolk et glædelig jul og et godt nytår.