Juletid i Pilegården
Julen gør snart sit indtog i Pilegården børnevenlig fællesspisning, en musikfortælling med Troldebierne og traditionel juletræsfest.
Torsdag den 1. december kl. 17.30 er der De små spiser i Pilegården. Her kan man opleve musikfortællingen “Hvor Troldebierne bor” om Troldebi og hans søskende, som har fået ansvaret for at pynte hr. JuleTræ i år. Snurrebi foreslår, at de tager på strøgtur for at købe juletræspynt. Men det går ikke helt som ventet, og bliver et kapløb med tiden.
I orkestret Troldebierne finder man de dygtige musikere Lars Hartvig Lindeborgh, Hannibal Gustafsson, Lone Selmer Roar, Assi Roar og Ayi Solomon. Musikfortælllingen er inspireret af bogen af samme navn, som er illustreret af Carl Quist Møller. Billetter til 75 kr. inkluderer både mad og koncert og alle under 1 år spiser gratis med.
Et par dage senere, lørdag d. 3. december kl. 13, bliver juletiden markeret på mere traditionel vis, når Pilegårdens julefest løber af stablen. Her venter der gamle julelege, julesange, dans om juletræet og måske et besøg af julemanden.