Kanonkamp bragte Brønshøj videre til næste runde i pokalen

Der var naturligvis stor respekt for aftenens pokalmodstander VSK Aarhus på Tingbjerg Ground, men det lykkedes for Brønshøj at føre stimen af gode kampe videre og kvalificere sig til næste runde med en sejr på 3-1 over jyderne.

En mand skilte sig helt ud – selvom der skal lyde stor ros til hele holdet – Nikola Stojanovic. Han lavede et flot hattrick med tre glimrende mål og viste sig så igen som en farlig målskytte. I sidste sæson lå Brønshøj og VSK i samme række, men jyderne sikrede sig oprykning sammen med et andet århusiansk hold Brabrand til 2, division. Her er det gået op og ned – men til stadighed har VSK et godt og homogent hold.

Sejren på denne lidt halvkolde men smukke aften på grounden betyder, at BB nu endnu engang er med i bowlen, når det trækkes lod næste gang. Og lad os så få Brøndby eller FCK til et brag på Tingbjerg Ground.

(foto lånt fra BB’s hjemmeside)

oooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

Det mener BB selv om kampen:

Videre avancement I pokalturneringen, efter goalshow af Nikola Stojanovic

Klubbens flagskib spillede sig i aftes videre I pokalturneringen efter en 3-1 sejr over 2.divisions holdet VSK Aarhus. På en flot hverdags aften, gav begge hold de knap 600 tilskuere en velspillet kamp, med masser af intensitet og flot spil. Hjemmeholdet viste sig som det skarpeste hold af de to og især hjemmeholdets Nikola Stojanovic stjal overskrifterne med tre flotte scoringer.

Hvepsene kom foran efter et flot opspil, hvor Imran Mehanovic med en fantastisk  vending inde i midten og en ligeså flot nøgle aflevering sendte Nikola Stojanovic afsted mod mål og her eksekverede den unge mand sikkert til 1-0.

Føringen holdte dog ikke længe, for på et hjørnespark kunne gæsterne udligne til 1-1. Bolden blev sendt tæt ind foran mål, i et overbefolket område og lidt tilfældigt ender bolden i kassen. Denne stilling holdte frem til pausen og hjemmeholdet kunne gå i omklædningsrummet med en god følelse.

Efter pausen kom værterne ud som lyn og torden og efter bare et minut skete der noget. På en omstilling driver Nikola Stojanovic bolden frem ind over midten af banen. I samarbejde med Abdul Samad for de får spillet sig igennem gæsternes bagkæde og derefter smaskede Stojanovic kuglen i kassen til 2-1.

Hvepsene var i god kontrol, stod godt på banen og pressede intenst og aggressivt på de rigtige tidspunkter, derudover var vi gode i det opbyggende spil, hvor man fandt en god balance mellem og angribe og have perioder hvor man forsvarede sig med bold og brugte boldbesiddelsen som et effektivt værktøj.

På endnu en omstilling, hvor Abdul Samad driver bolden frem i højre side, finder han Nikola Stojanovic inde i midten af banen,  lige uden for straffesparksfeltet. Her ligger han bolden til rette til sig selv og med et velplaceret skud, klinisk oppe af den ene målstolpe, bringer Nikola Stojanovic hvepsene foran med 3-1. Stojanovic showet var fuldendt og Tingbjerg Ground var I ekstase.

Herefter blev sejren kriget hjem, hvilken holdpræstation og tillykke til Nikola med hattricket. Sejren bliver nydt med en fridag onsdag, derefter står den på forberedelse frem mod den vigtige liga kamp mod Lyseng på Lørdag.

Kæmpe tak for støtten til alle vores supportere,  der igen viste sig som Københavns smukkeste og som en ægte 12.mand.