Kedelig lodtrækning for Brønshøj i pokalen - møder Ishøj hjemme

Nøj hvor var der mange spændende modstandere i hatten, da man på DBU trak lod til næste runde af pokalturneringen i dag. Men hvem kom op som BB’s kommende modstander ? – det nybagte 3. divisionshold fra Ishøj.

                                                               

 

Mere dødsygt kan det da ikke være. Der var ellers mulighed for at trække Lyngby, FC Nordsjælland, Frem, Nykøbing F, Næstved, HB Køge, Fremad Amager ja sågar Vanløse. Men Brønshøj og Ishøj var tilsyneladende de to sidste klubber, der kom op af hatten, (hvis man da stadig bruger den gode gamle høje hat til den slags).

Når det så er sagt, så kan vi notere os, at BB faktisk vandt den seneste kamp over Ishøj på Tingbjerg Ground med 2-1. Så de er til at tale med.

Vi vender senere tilbage med spilletidspunkt for pokalkampen.