Er et ja eller nej til gravsteder på kirkegården gået hen og blevet et tabuemne ?

Alt for mange tager forhastede beslutninger og fortryder tit, hvis de foretrækker askespredninger eller ukendte gravsteder. Man retter sig nemlig meget ofte efter afdødes sidste ønske, men tænker slet ikke over, hvor tomt og mangelfuldt det kan være for de efterladte, såfremt ønsket er askespredning eller en plads på de ukendtes. Der kan være mange årsager til et sådan ønske, men i det fleste tilfælde er det fordi, afdøde ikke ville have, nogen skulle have ulejlighed bagefter med et  gravsted, som skal passes. 

Det er bestemt et emne, man bør have taget stilling til, før man pludselig står og skal træffe et valg. Derfor satte Netavisen den daglige leder af Brønshøj Stenhuggeri, Annette Zacho Maarup stævne på Brønshøj Kirkegård i sidste uge. Simpelthen for at tale om emnet – og gå en tur rundt og kigge på nogen af de muligheder, man har.

– Mange tilkendegiver, at det er hyggeligt at gå på kirkegården og læse gravsten, fortæller Annette Maarup. – og både valg af granit/farve og inskriptionen kan fortælle noget om personen, og om hvilken tid de har levet i. Nogen har titler med sig, og andre vælger at sætte et foto på stenen –  noget som flere Københavnere har taget til sig.

Askespredning

Desværre har der været en tendens til at vælge aske spredning eller ønske om at blive lagt i fællesgraven. Det kan der være flere grunde til, men fælles for dem er ofte, at man ikke vil ligge familien til byrde ved at holde et gravsted. Men familien bør tages med på råd, da det ofte er et misforstået hensyn. De efterladte har sorgen og savnet at bære på og har ofte brug for et sted at mindes, et sted til eftertanke og et sted, hvor der er ro og mulighed for at lægge en blomst eller tænde lys, fortæller Annette Zacho Maarup videre.

Fortryder

– Vi har desværre oplevet, at flere efterfølgende har valgt at flytte urnen fra fællesgrav til urnegrav, eller blot etablere et lille gravsted uden urne, hvor man kan finde fred og hvile i sin sorg. Det ér en stor og voldsom beslutning, og derfor skal man nøje overveje, hvilket hensyn der gives til de efterladte, som står tilbage med stor sorg og savn.

Der ligger mange kendte navne på Brønshøj Kirkegaard. Her er det Brønshøjs afdøde musiker Finn Zieglers gravsted.

Et gravsted kan være slægtens bindeled til de nulevende, et sted familien mødes, og hvor det er naturligt at fortælle historien om dem, der var en gang. Det kan f.eks. være en hyggekrog med bænk og bord, æbletræ og skønne blomster – eller en traditionel urnegrav med gravsten og blomster og plads til et lys, siger Annette Zacho Maarup.

Et gravsted kan indrettes på mange forskellige måder, her er et af de mere utraditionelle, som dog giver en vis hygge

På vores vandring rundt på kirkegården finder vi både kendte og større forretningsdrivende, der alle har været med til at drive Brønshøj frem til en anerkendt og respekteret bydel. Alle har sin egen historie, og kirkegården er en del af vores kulturarv, som vi skal passe på og værne om.

Mange muligheder

– I Stenhuggeriet på Frederikssundsvej tilbyder vi naturligvis alle former for gravsten til både større gravsteder og urnegrave, og fra store monumenter til helt små hjerter med enkelte budskaber, men nye kreative tanker vinder også indpas. Blandt andet har flere valgt at få lavet en granitbænk med inskription enten til graven eller til sommerhuset i stedet for den traditionelle gravsten.

– Jeg sidder klar til at besvare alle spørgsmål vedrørende emnet, og vil meget gerne give gode råd til alle, der kigger ind, siger den daglige leder i Brønshøj Stenhuggeri.

Eller de får lavet et fuglebad med inskription, eller en mindeplade i bronze som kan placeres på et træ i haven, på egen sten fra sommerhuset eller blot få sig en plads i reolen. Mulighederne er mange, men fælles for dem er, at de binder os sammen og gør sorgen og savnet af afdøde mindre tung at bære, slutter Annette Zacho Maarup.

En oplevelse

I godt halvanden time gik vi rundt på Brønshøj Kirkegaard i dejligt solskinsvejr, og det var en oplevelse i sig selv at se de mange forskellige gravsteder, hvor man kunne nikke genkendende til adskillige navne.

Føler man sig usikker omkring emnet, så er det lokale Stenhuggeri stedet, hvor man kan få mange svar.