Film, lyd og aftensmad for børn

Marts måneds arrangement for børn i Bellahøj Kirke løber af stablen onsdag d. 18. marts kl. 17-19.30. Det er den danske film Vildheks fra 2018, der er på programmet. Men først kommer filmens lyddesigner, Peter Albrechtsen, og fortæller om lyd til eventyrfilm. Peter Albrechtsen har lavet lyd på en lang række spillefilm og dokumentarfilm, senest den Oscar-nominerede The Cave, og danske spillefilm som Valhalla, Underverden og altså også Vildheks.
Efter ca. en halv times oplæg, er der gratis fællesspisning, og så vises filmen kl. 18.00. Filmen er tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år. Bogen, som filmen er skrevet over, er for børn mellem 9 og 13 år.