Gospelkoncert med sommerhumør
Så er der mulighed for at komme og høre et rytmisk gospelkor, der med garanti får alle i godt sommer humør. Gospel Unusual leverer en begejstret overdådighed af swingende og smukke korarrangementer.
Man kan høre både klassisk og moderne gospelmusik, blandet med rytmisk musik af f.eks. Lennon & McCartney, James Taylor og Janis Joplin.
Koret er karakteristisk ved, at mange af medlemmerne optræder som solister ind imellem de rene korsatser.
Gospel Unusual synger under ledelse af korleder Katharina Baetz og pianist Henrik Mikkelsen. Som navnet antyder, er det et lidt usædvanligt gospelkor. De har alle en passion for rytmiske og smukke korarrangementer, og det har drevet dem til det høje niveau, som man skal opleve onsdag d. 12. juni kl. 19 i Bellahøj Kirke.
Det store gospelkor vil gøre en helt almindelig onsdag aften til en helt særlig oplevelse. Der garanteres højt humør og glad stemning.