Kirkekontor ændrer åbningstider
Nu er det muligt for de morgenfriske at dukke op på Bellahøj-Utterslev Sogns kirkekontor allerede kl. 8.30 om tirsdagen. Menighedsrådet har nemlig besluttet at flytte torsdagens sene åbningstid til tirsdag, hvor kontoret fremover har eftermiddags-åbent fra 15.30 til kl. 17.00. Førhen var kontoret åbent til kl. 18 om torsdagen, så eftermiddags-åbningen bliver forkortet med en time. Til gengæld er det så muligt at henvende sig på kirkekontoret allerede fra kl. 8.30 tirsdag morgen, hvor kontoret normalt åbnede kl. 09.30.
De øvrige åbningstider er uændrede. Man kan stadig møde op på kirkekontoret alle hverdage mellem kl. 09.30 til 13.00 undtaget fredag, hvor de ansatte holder kalendermøde indtil kl. 10. Kirkekontoret er for borgere der bor i Bellahøj-Utterslev Sogn og holder til på Frederikssundvej 125A i Brønshøj.