Brønshøj Kirke afholder Borgermøde i Brønshøj Sognehus på tirsdag

Det er ikke nogen hemmelighed, at Brønshøj er midt i et generationsskifte. Stadig flere børnefamilier flytter til bydelen, og den udvikling ønsker Brønshøj Kirke også skal afspejle sig i kirkens liv.

Derfor afholder man et Borgermøde på tirsdag den 30. august kl. 17.00 i Brønshøj Sognehus, hvor man har mulighed for at høre menighedsrådet fortælle om visionerne for det kirkelige arbejde – og at få mulighed for at opnå medindflydelse på, hvad kirken skal fokusere på i de kommende år.

I løbet af mødet inviterer menighedsrådet til samtale om

  • Børneaktiviteter
  • Socialt arbejde – kamp mod ensomhed
  • De store, eksistentielle spørgsmål
  • Klima – Grøn Kirke

Man har mulighed for at tage børnene med. I Sognehuset har man et krea-hjørne, hvor de kan hygge sig – og børnene er også velkommen til byde ind med gode ideer til aktiviteter. Omkring kl. 18.15 serveres en lækker buffet, hvor der også er tænkt på børnene.