Kønt var det ikke, men Stadion blev bedre og bedre i løbet af kampen og vandt igen !

Lad os bare sige det, som det var. Vore lokale håndbolddrenge leverede en gang makværk i første halvleg og til et stykke ind i anden. Men så fandt Stadion spillerne endelig melodien, og så blev Furesø Håndbold blæst hjem med et nederlag på 27-20 efter ellers at have ført 11-10 ved pausen. 

Intet fungerede indtil da. Ingen af spillerne på banen levede op til vanlig standard, og man sad virkelig med en grim fornemmelse. Gæsterne førte indtil det hele vendte med 15-13, men så var det altså, at Stadion rullede sig ud.

På lørdag den 9. oktober kl. 13.45 er der lidt af et brag mellem to gamle storhold, når Ajax tager imod Stadion i Bavnehøj Arena. Der bliver knald på ! Men en ellers lovende start for de gulblusede Stadion spillere, der har maksimumpoint efter de to første kampe !