Kom bare trygt til pokalfodbold tirsdag aften i Tingbjerg !

           

– Der er ingen grund til at nære bekymring for at møde op til pokalkampen tirsdag aften på Tingbjerg Ground, siger Brønshøjs sportschef Thomas Ibsen til netavisen. – Alle kan trygt komme og se vores kamp mod HB Køge. Det der sker og er sket i Tingbjerg de seneste dage har intet med os at gøre. Så vi glæder os til at se mange tilskuere, da det er lidt af en opgave for vore spillere. HB Køge ligger over os, og da de har fået en halvskidt start på efteråret, kommer de garanteret for fuld styrke !

Netavisen har også forsøgt at få en kommentar fra politiet, men det der kom ud af den forespørgsel er, at man er opmærksom på kampen, og så må vi formode, at der er helt tjek på det !