Konkurrence: Vind billetter til Halloween i Tivoli

Halloween i Tivoli åbner med dobbelt gys.

Når Tivoli for 16. gang tager hul på Danmarks største Halloween fejring, bliver det med over 22.000 græskar, hvilket er rekord. Årets forlystelsesnyhed Villa Vendetta som er Danmarks største permanente scaryhouse, får til efterårssæsonen tilføjet flere overraskelser. Der bliver gensyn med ”Det Hjemsøgte” i Skærsilden, og gæsterne kan se frem til et Tivoli iklædt nye halloween-scenografier, Danmarks mesterskab i kæmpegræskar, handelsboder og så kører alle forlystelserne på nær linje 8.

Halloween i Tivoli finder sted fra 14. oktober til og med 7. november 2021 og med ophævelsen af COVID-19 restriktionerne er der udsigt til at give gæsterne lettere adgang til oplevelserne end sidste år.

I samarbejde med Tivoli springer vi som sædvanlig med en hurtig konkurrence, hvor præmierne til to heldige vindere er 4 fribilletter + turpas til hver ! Konkurrencen kan man finde længere nede i artiklen, men først lidt om, hvad der venter i Halloween-ugerne !

Rekord mange græskar
Alle forlystelserne kører for fulde omdrejninger hvad enten det er Dæmonen, ballongyngerne eller dyrekarrusellen. Der er gjort ekstra ud af scenografierne, og når mørket falder på oplever gæsterne det særlige tivoli-lys, der for mange i sig selv er en attraktion at opleve.

Der er placeret 22.100 græskar i Tivoli. Tagene på handelsboderne bliver scenograferet med efterårsblomster. Forlystelserne kører og restauranterne har efterårsmenuer. I Tivolis Koncertsal kan publikum se Kim Larsen musicalen Midt om Natten.

– Sidste år gik mange glip af Halloween pga. Covid-19 restriktionerne, men det er heldigvis fortid nu, siger pressechef i Tivoli, Torben Plank. –  Gæsterne og vinderne af konkurrencen kan se frem til det måske flotteste Halloween nogensinde i Tivoli. Der er rekord mange græskar, dobbelt op på scaryhouses og aldrig før har vi nyplantet så mange efterårsplanter.

Dobbelt op på gys
Blandt gæstemagneterne, udover et efterårsklædt Tivoli, bliver årets forlystelsesnyhed Villa Vendetta, der er Danmarks største permanente scaryhouse med skuespillere. Gæster med hang til gys kommer på en 150 meter lang rejse gennem 12 forskellige rum fordelt på 800 uhyggelige m2. Undervejs møder de beboerne, som efter mange års slid i Tivoli er blevet glemt. Under Halloween er der indsat en række ekstra tiltag i det anmelderroste scaryhouse som ikke afsløres her. Børn under 12 år skal ledsages af en voksen.

I Skærsilden, som har adresse under den over 100 år gamle Rutschebane, rykker det ”Det Hjemsøgte” ind. Her kan gæster lægge vejen forbi noget, der minder om en kælder for mislykkede forsøg, et forladt hospital eller lazaret. Det er ikke noget kønt syn, og uhyggen bliver ikke mindre af de nærgående beboere. Det
Hjemsøgte kan eksklusivt opleves under Halloween.

10 kæmper om DM i kæmpegræskar 2020 den 16. oktober
For 14. gang afholdes DM i Kæmpegræskar i Tivoli, og konkurrencen foregår foran Nimb. I år er der 10 deltagere i finalen, der finder sted lørdag 16. oktober klokken 11:30. I 2020 blev der ikke bare slået ny dansk rekord, men også sat ny nordisk rekord, da Jens Peder Skønager fra Ribe skrev sig ind i historien med et græskar, der vejede hele 970,4 kilo..

Halloween i Tivoli 2016. Stemningsbillede af gæster og græskar foran Svingkarussellen.

 

Monsters Night Out optog med 200 monstre 24. oktober
24. oktober går det løs med ca. 200 monstre i Haven, når Monsters Night Out i to optog indtager Tivoli. De gennemført udklædte monstre med sår, hugtænder og bloddryppende effekter kommer for at teste scary områderne i Tivoli. De møder op foran Hovedindgangen til Tivoli kl. 18.30, for derefter at give sig i kast med Havens forlystelser til skøn skræk og glæde for de øvrige gæster.

———————————————————————————-

HALLOWEEN – KONKURRENCEN

Man skal besvare fem spørgsmål – og derefter sende løsningerne til fa@2700-netavisen.dk. Det skal ske inden onsdag den 13. oktober kl. 12.00. Herefter trækker vi lod blandt de rigtige besvarelser, og vinderne vil telefonisk blive underrettet.

1/  Hvad hedder Danmarks største permanente scaryhouse ? _____________________________

2/  Hvor mange græskar er der, og hvad vejer de tilsammen ? _____________________________

3/  Hvor mange skiver steg forventer man bliver håndskåret til flæskestegssandwich ? __________

4/  Hvor mange kilo majs bestilles til varme popcorn ? _______________

5/  Hvor mange halmballer er placeret på plænen ? ___________

Navn: ______________________________________

Adr.:  ______________________________________

Postnr.: _________________________

Telefon: ____________________

God fornøjelse !

———————————————————————————-

Underholdning & events

·         Rasmus Klump på Plænen: ”Slik eller ballade” samt Edderkoppespind og Spøg”

·         Tema i Skærsilden: Det Hjemsøgte scaryhouse

·         Villa Vendetta, Danmarks største permanente scaryhouse med skuespillere

·         Illuminationer på Tivoli Søen samt uhyggeligt skyggeshow på Bjergrutschebanen

·         08.10.21 Forestillingen Robin Hood i Glassalen, Eventyrteater

·         16.10.21 DM i Kæmpegræskar

·         23.10.21 Monsters Night Out i Tivoli – optog med monstre og skabninger

·         29. og 30.10.21: Udskæring af Danmarks største græskar ved Malik Mabe

·         31.10.21 Allehelgensaften, hvor Danmarks største græskar forvandles til landets største lygte

·         3. og 4.11.21: Udskæring af Danmarks største græskar ved Malik Mabe

·         Tivolis Koncertsal kan gæsterne opleve musicalen Midt om Natten

Se tider og andre aktiviteter på tivoli.dk

Fun Facts om Halloween i Tivoli

Tivoli bestiller mere end 900 kg majs for at dække gæsternes behov for varme popcorn under Halloween

Det forventes, at der bliver håndskåret mere end 24.000 skiver steg til flæskestegssandwich.

Der er forudbestilt 7,5 tons velfærdsgris til flæskestegssandwich, hvilket svarer til 8 Fiat 500 biler

Der er købt ind så der kan sælges mere end 3400 candyfloss under Halloween, hvilket er svarer til 16 gange verdens højeste træ på 115 meter (Redwood træ i Californien)

Under Halloween sælges der 6 gange så mange churros som der er indbyggere Vatikanstaten, der med sine nye 900 indbyggere er verdens mindste land.

Græskar – 22.100 græskar hvilket er rekord og de vejer til sammen 65.000 kilo.

2.000 halmballer er blevet placeret på Plænen

10.000 græsser og stauder mm.

200 m2 tage er blevet beplantede med blomster i efterårsfarver.