Kulturhuset Pilegården skyder 2024 i gang med et festbrag af en koncert

Kulturhuset Pilegården lægger hårdt ud i det nye år, når man præsenterer The Trio from Hell søndag den 7. januar kl. 14-16.

 

Trioen blev dannet kort tid efter at Billy forlod Delta Cross Band. Mik Schack ringede til Billy og sagde: “Lad os tage ud at spille og lave lidt sjov. Du skal sgu’ ikke sidde hjemme og glo ind i væggen, du skal sgu’ stå på en scene!” Billy, der var enig med Mik, ringede straks til Flemming Ostermann og så var trioen en realitet – Billy Cross på guitar og sang, Flemming Ostermann på bas og Mik Schack på… vaskebræt! I den konstellation gav trioen adskillige koncerter – også i Pilegården. Nu har Ostermann givet bassen videre, men rock’n’roll-lyden og underholdningsværdien er den samme.

Repertoiret består af al den bedste musik fra Billy’s karriere som soloartist, fra hans tid med med Delta Cross Band – og fra Amerikas barndom: Autentisk rock, blues, rhythm and blues og country. Hør håndplukkede numre fra kataloget af “great music”, der blev elektrificeret i 50’erne og 60’erne spillet med ekstra turbo på, så det lyder som en blanding af Led Zeppelin og Eddie Cochran.

En powertrio … med et vaskebræt! Som de selv siger: “Not skiffle but strong rock and roll”!

 

Den venligtsindede trio med det onde navn holder sin traditionelle nytårskur.

 

For alle med madbillet er der spisning kl. 12.30-13.30 og kl. 14 begynder koncerten.

Dørene åbner kl. 13.30 for alle uden madbillet.

Koncertbilletter

Køb din koncertbillet til 150 kr. hos Place2book

Madbilletter

Køb din madbillet til 150 kr. hos Place2book

Arrangeret af musikforeningen Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.