Forårets Sporvognsserie i 2700-netavisen 10

Københavns Sporvejes motorvogn 275 blev bygget af vognfabrikken Scandia i Randers til De Københavnske 
Sporvejes datterselskab Tuborg‐Klampenborg elektriske sporvei (det senere NESA) i 1907. 
Da Københavns Kommune overtager sporvejene i 1911 følger vognen naturligvis med i overdragelsen, og 
den fortsætter i driften helt frem til 1966. 

2015-05-04-A

Vognen kommer naturligvis igennem de 59 år til at køre på forskellige linjer. Her ses den på linje 3 på Sankt 
Hans Torv på Nørrebro. 
Indtil linje 15 nedlægges i 1963 kører vognen bl.a. på linje 15, og her ses den i aktion på linje 15 som 
ekstravogn i forbindelse med en fodboldkamp i Københavns Idrætspark.

2015-05-04-B

Sporvejshistorisk Selskab overtager vognen 

2015-05-04-C

Sporvejshistorisk Selskab ønskede at bevare et eksemplar af typen, og valget faldt på 275, som selskabet 
overtog i 1966. 
Vognen bliver anbragt i Svanemøllen Remise, hvor istandsættelsesarbejdet går i gang. 
I 1985 indvier Sporvejsmuseet normalsporstrækning – altså den strækning, hvor de københavnske 
sporvogne kører. Det skete lørdag den 15. juni, hvor skuespilleren var inviteret til at føre den første 
sporvogn, der blev nummer 275. 
Baggrunden for denne invitation var, at Ove Sprogøe i 1953 havde spillet hovedrollen (sammen med Dirch 
Passer) i filmen ”Ved Kongelunden”, som i høj grad havde linje 8 som omdrejningspunkt. 
Det var i denne film Dirch Passer og Ove Sprogøe sang ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til” 

2015-05-04-D

275 er stadig i drift på 30. år. Sidste år som linje 5 – i år som en anden linje.