"Sporvognsminder fra Brønshøj og Husum" 8

Skm_2700NET_013Vi fortsætter i dag serien omkring de gamle sporvogne i Brønshøj og Husum i samarbejde med Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, www.facebook.com/sporvejsmuseet. Husk at vi hver uge præsenterer et nyt afsnit. I dag er temaet “Gummi mangel gav sporvognspres” ..

2. Verdenskrig betød mangel på gummi, og det betød også, at cyklisterne fik problemer med at få nye dæk på cyklerne. Det betød et stærkt stigende antal passagerer på alle sporvognslinjer, men især Nørrebrogade-linjerne 5 og 16 kom til at mærke til det stigende passagertal. Den ene af linjerne, Linje 11, blev oprettet i april 1944, og kørte fra starten mellem Sydhavnen og Brønshøj Torv, men blev dog i november forlænget til Husum Torv.

Skm_2700NET_013B

Efter krigen blev forsyningerne af cykeldæk atter normal, og gradvist forsvandt passagererne fra Linje 11. I et forsøg på at redde linjen blev den omlagt, så i stedet for at følge Linje 5 til Nørrebro, blev den i 1953 omlagt af Linje 2’s rute gennem Brønshøj og Frederiksberg til Gyldenløvesgade. Det hjalp dog ikke på passagertallet, så i 1958 blev linjen endeligt nedlagt.

Læg for øvrigt mærke til bagerbutikken på Skotsman Jensens senere berømte hjørne på Husum Torv, og Landmandsbankens hjørne på Brønshøj Torv. Hold da op det er den rene nostalgi !!