Lokale aktuelle trafikændringer på grund af asfaltarbejde - vær opmærksom !

Vi ved, hvor vigtigt det er for læserne at være godt orienteret omkring ændringer i den offentlige trafik. Så læs her – det kan være meget nyttigt !

Aktuelle ændringer mandag den 19. juni kl.18.00 til 24. juni kl. 05.00.

Linje 5C mod Herlev Hospital og linje 350S mod Ballerup st. benytter ikke stoppestedet på Husum Torv. I stedet benyttes et midlertidigt stoppested ca. 300 m. længere fremme ad Frederikssundsvej ved Shell-tanken på den anden side af Mørkhøjvej.

Skal man skifte til linje 166 mod Værebroparken eller linje 200S mod Buddinge st., kan man stå af ved det midlertidige stoppested ved Shell-tanken og gå til stoppestedet for linje 166 på Mørkhøjvej, som vil blive benyttet af begge linjer mens ændringerne står på.

Ændringen skyldes asfaltarbejde på Frederikssundsvej og gælder kun i tidsrummet 18:00-05:00.

19. juni kl. 18.00 til 24. juni kl. 05.00.

Linje 5C mod Københavns Lufthavn og linje 350S mod Nørreport St. kører ikke den normale rute ad Frederikssundsvej. Det betyder, at bussen ikke benytter stoppestedet på Husum Torv. Linje 5C mod Københavns Lufthavn og linje 350S mod Nørreport st. kører i stedet ad Marbjergvej – Islevhusvej. Som erstatning for stoppestedet på Husum Torv, benytter linje 5C og 350S et midlertidigt stoppested på Islevhusvej ud for nr. 3 (ud for kiosken og pizzariaet).

Ændringen skyldes selvsamme asfaltarbejde på Frederikssundsvej og gælder i tidsrummet 18:00-05:00 fra tirsdag den 19. juni kl 18:00 til 24. juni kl 5:00.