Lokalhistorisk billedaften i Kulturhuset
I Pilegårdens Café er det muligt at opleve en aften med gamle postkort, når der afholdes Lokalhistorisk billedaften mandag den 29. april kl. 19-21.
I dag sender vi meget få postkort, men til gengæld er de gamle kort højt i kurs blandt samlere. Denne aften skal man se på postkort fra gamle dage af bydelens bygninger, veje, parker og mennesker, og se billeder af, hvordan det ser ud i dag.
Det foregår i caféen, og der er fri entré – alle er velkomne.
Arrangeret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.
PS. Der er mulighed for at købe gamle lokalhistoriske postkort, som foreningen har ladet genoptrykke.