Lokaludvalget med et godt tilbud til de unge i Brønshøj

Brønshøj-Husum Lokaludvalg er netop kommet med et godt tilbud til de unge i Brønshøj, bare læs her:

                       

Er du mellem 13 og 25 år, og synes du, der sker for lidt for unge i bydelen? Så kan du godt begynde at glæde dig! I torsdags besluttede lokaludvalget at oprette en særlig pulje på 50.000 kr. som unge kan søge til at lave projekter for og med andre unge i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj. Puljen hedder KVIKPULJEN. Du kan søge max 5.000 kr. og det gør slet ikke noget, hvis du ikke har prøvet at søge penge før – vi vil gerne hjælpe dig 😊
Der går lidt tid inden puljen åbner for ansøgninger, men hvis du eller nogen du kender kunne være interesseret i at søge penge, hører vi gerne fra dig. Tag fat i Marie fra lokaludvalgssekretariatet på ck23@kk.dk eller 24990213
Foto: Christina Molbech