Mandag aften triumferede Kent Nielsen over endnu en succes som træner !!

Vi starter med et citat !

“Er der en mand der har det svært for tiden, er det Silkeborgs cheftræner Kent Nielsen. Den tidligere Brønshøj-kæmpe må konstatere, at hans start som træner for den jyske klub ikke ligefrem har været en dans på roser. Ni kampe og bare tre point og fortsat uden sejr. Den situation ville give mange trænere store nerver, men sådan er det ikke med Kent”.

Dette skrev netavisen den 18. september 2019, hvor skyerne hang lavt over den gamle Brønshøj stjerne. Hans hold var ved at rykke ned fra Superligaen, og det endte desværre sådan. Men mandag aften kunne Kent Nielsen sammen med sine spillere række armene i vejret over en ny succes som fodboldtræner – nemlig en oprykning og dermed tilbagevenden til landets bedste række. Silkeborg sikrede sig – uden at spille – oprykning til Superligaen, da Esbjerg tabte 1-2 til Fredericia

Kent Nielsen lavede allerede aftale med Silkeborg i foråret 2018, men grundet en operation i anklen, blev parterne enige om, at han først skulle tiltræde ved efterårets start. Nu kan alle i Silkeborg glæde sig over, at samarbejdet holdt.

Vi ved jo alle, at Brønshøj altid vil have en fastforankret plads i Kents hjerte, og sådan har vi omvendt det også med ham. – Jeg følger selvfølgelig BB i tykt og tyndt, og jeg er hele tiden opdateret på resultater og placeringen i 2. division, siger han.

netavisen 10. maj 21 kl. 21.16