Drømmeland er kommet til Brønshøj

Ny flot Drømmeland er åbnet på Frederikssundsvej 221 i lokaler der bl.a. tidligere har huset Døgnnetto.

Drømmelands butikschef Karsten Eriksen ses her foran den meget flotte nye butik

Fredag den 9. juli var en mærkedag for sengegiganten “Drømmeland”, for den dag åbnede man dørene for firmaets første butik i Brønshøj. Og det gik ikke stille for sig. 

Naturligvis var netavisens udsendte på pletten

Vi fangede personalet i frokostpausen – der ovenpå en travl morgen med flot besøg i butikken, lige kunne tage sig et fortjent hvil, inden det igen går løs med de mange glade og interesserede kunder.

Butikschef Karsten Eriksen, fortæller, at man har glædet sig til at komme ud til bydelen, og at selve arbejdet med at få butikken sat i stand til tiden har forløbet gnidningsfrit.

Vi finder også Drømmelands salgschef Peter Markdal, der skyndte sig at tilføje, at der til de hurtige og vakse kunder ville være EKSTRA gode åbningstilbud i weekenden med kæmpe besparelser. Det benyttede mange sig af.

                 

Netavisen byder Drømmeland velkommen til bydelen !

Tekst og foto: Jimmy Antony

netavisen 9. juli 21 kl. 13.10