Ny Jagger restaurant åbner i Brønshøj på onsdag
De seneste år har været udfordrende for restaurationsbranchen, men københavnske Jagger har ikke siddet stille, og nu åbner de ny restaurant på Frederikssundsvej i Brønshøj. Kæden har desuden startet egen leveringsservice, ligesom en omlægning til økologi har været i fokus det seneste år.
Restauranten ligger på Frederikssundsvej 164 og er designet af David Thulstrup. Det er den 13. i rækken på fem år. Med tidligere michelinkok Rasmus Oubæk i spidsen, fortsætter Jagger med at lave no-nonsense burgere til københavnerne.
I løbet af de sidste par år har Jagger desuden for alvor fået øjnene op for områderne omkring København. I 2020 åbnede Jagger i Hellerup, i 2021 i Vanløse, og nu er burgerkæden altså klar med en splinterny restaurant i Brønshøj:
Jagger på Frederikssundsvej 164 åbner onsdag den 19/1 kl. 17:00, og alle er velkomne til at kigge forbi til en burger og en milkshake.
netavisen 13. januar 22 kl. 11.15