Nye gratis omvisninger i Carlstadudstillingen 2023

Søndag den 26. marts kl. 13 viser tidligere museumsleder Lars Cramer-Petersen om i Rytterskolens permanente udstilling om svenskernes indtog i bydelen.

Under Rytterskolen stråtag gemmer der sig en udstilling, der fortæller historien om en af Danmarkshistoriens mest dramatiske perioder. Det er historien om de skæbnesvangre år 1657-60, hvor København forsvarede sig, og Danmark var tæt på at blive forvandlet til en sydlig svensk provins. I Brønshøj var der en hel angrebsstyrke bosat med en klar mission om at erobre hovedstaden. Ja, faktisk var der cirka lige så mange mennesker bosat i Carlstad som indenfor bymurene.

Carlstad-udstillingen fortæller denne historie med mere end 20 indkig til figur-opstillinger og over 300 figurer i størrelsesforholdet 1:32. Krigsscenerne og figurerne kan betage selv familiens yngste medlemmer. Omviseren Lars Cramer-Petersen har selv stået for opbygningen af scenerierne. Han er tidligere museumsleder på Brønshøj Museum og har flere udgivelser bag sig om Brønshøjs lokalhistorie, som i dette tilfælde må siges også at være et vigtigt nedslag i Danmarkshistorien.

Gratis omvisninger udvalgte søndage kl. 13:

  1. & 23. april
  2. & 28. maj
  3. & 25. juni

 

Der er fri entré og ingen tilmelding. Man dukker bare op på pladsen foran Rytterskolen.