Nye store klø til Fix - tabte 0-4 på Kløvermarken
Uha – det gik som frygtet med Fix i kampen på Kløvermarken mod KFB. Hjemmeholdet vandt sikkert og uden besvær med hele 4-0 efter 3-0 ved pausen. Fix har nu ikke vundet i otte kampe – ikke siden 24. september sidste år, hvor SC Amager blev slået 6-2 i Pilesvinget.
Mandag aften den 1. maj 19.15 får Fix det med garanti ikke lettere, når ØKF kommer på besøg i Pilesvinget. Østerbro mandskabet ligger med i toppen af Serie 2. Seneste kamp var et rent topopgør på Østerbro mod førerholdet IF Føroyar, som ØKF dog tabte 1-2.
Fix virker modløse, og kigger man på stillingen i Serie 2, forstår man det godt. Tredjesidst med 14 point for 16 kampe og en score på 22-39. Lad os håbe de rødhvide snart får hul på den onde byld !