Onsdag i næste uge er der igen Quizaften i Pilegården
Alle er velkommen til at kigge forbi, når der krydses klinger i almen viden i Kulturhuset Pilegården. Det bliver gymnastik til hjernen, men helt sikkert også til lattermusklerne og sker på onsdag den 23. februar kl. 19-21.
Det eneste man skal gøre er at stille et hold med nogle i sit nære netværk og finde på et godt holdnavn. Sammen får I testet deltagernes viden om musik, litteratur, kultur og meget mere, og der er spørgsmål i alle sværhedsgrader, så alle kan være med.
Der er fire personer i hvert hold, og der er naturligvis en præmie til bedste holdnavn. Alle deltagere betaler 25 kr. kontant, som havner direkte i præmiepuljen, som vinderholdet tager med hjem.
Der er hver gang flere quizrunder på en aften – mindst én heraf med et særligt tema. Quizzen går i gang kl. 19, så man skal være til indskrivning senest kl. 18.45.
Quizaftener 2021
- 24. januar (Kulturhuset Pilegården)
- 23. februar (Kulturhuset Pilegården)
- 23. marts (Kulturhuset Pilegården)
- 21. april (Kulturhuset Pilegården)
- 23. maj (sted offentliggøres senere)
- 21. juni (sted offentliggøres senere)
Tilmelding
Kontakt quizmaster Helle Spangerup på tlf. 22 54 88 76. Mindst én deltager fra det tilmeldte hold skal være ankommet kl. 18 – ellers bliver bordet afsat til et andet hold