VI NÆRMER OS KOMMUNALVALGET 2021

    KOMMUNALVALG 2021

Den 16. november er der Kommunalvalg 2021, og netavisen vil naturligvis gerne bringe valgtekst og selvfølgelig annoncer op til valget. De to ting ser vi gerne følges ad. Men lad os slå fast her og nu – at teksten ikke må fylde så meget, som de to første indlæg. Maksimalt hvad der svarer til et halvt A4 ark med dobbelt linjeafstand. Forfatterne af indlæggene må vide, at læsere som regel står af efter 10-15 linjer. Så gør det kort og kontant. Alle partiers annoncer og indlæg er velkommen her i netavisen, men det nytter ikke noget, at samme partier/personer sender flere ind – der skal helst være så meget ligevægt som muligt.

Vi lægger ud med en lokal kendt kandidat, Jarl Feyling, som har valgt at droppe valgplakaterne denne gang.

Indlæg KV21: Har ikke bestilt nye valgplakater

Jarl Feyling

stiller op for socialdemokratiet til Regionsrådet. I år har han ikke bestilt nye valgplakater til Brønshøj eller Husum Torv, men har af flere årsager valgt at droppe valgplakaten.

– Valgplakaterne er et ræs uden ende. Over årene har vi fået skabt en situation, hvor vi sviner mere og mere for at kæmpe om den samme, meget begrænsede opmærksomhed. Jeg bliver selv træt af at se byen plastret til på den måde, og jeg tror ærligt talt, at de fleste deler den betragtning.

Min valgkamp skal hverken ligge vores bymiljø eller klimaet til last. Jeg vil hellere bruge pengene på at mødes med vælgerne og støtte foreninger, som arbejder for mine mærkesag om en bedre behandling af vores psykisk sårbare – nemlig foreningen ”Frirum i Psykiatrien”.

– Op mod valget vil jeg dele morgenmad ud på Brønshøj Torv. Her kan jeg træffe en masse vælgere, der forhåbentlig har tid og lyst til at debattere politik. Hver gang jeg har delt et stykke morgenmad ud, donerer jeg desuden personligt 5 kr. til ”Frirum i Psykiatrien”, der forbedrer forholdene for psykiatriske patienter i vores region. På den måde gør jeg noget konkret for de sager, jeg vil knokle for, hvis jeg bliver valgt ind i Regionsrådet.  

– I min optik gavner valgplakaterne hverken demokratiet eller den grønne dagsorden særligt meget. Hvis man ønsker ændringer, må man gerne selv sætte et eksempel og gå forrest. Det håber jeg også, at vælgerne kan se logikken i. Min adfærd skal afspejle mit kandidatur. Region Hovedstaden har et budget på 42 milliarder kroner årligt. Jeg vil meget gerne vælges, så jeg kan være med til at forvalte pengene på en ordentlig og ansvarlig måde. Jeg vil arbejde for mere lighed i sundhed, og bedre vilkår for psykisk sårbare.

– Jeg har et par plakater til overs fra sidste valgkamp. Dem hænger jeg nok op. Genbrug er jo godt. Her ser jeg også lidt yngre og flottere ud end nu.

Jarl er fungerende første suppleant for socialdemokraterne i Regionsrådet og fik ved sidste kommunalvalg 2.259 antal stemmer.

Indlæg KV21: Genskab Utterslev Mose som naturpark uden motorvej

Andreas Petersen,

kandidat til Borgerrepræsentationen for de Konservative skriver om de muligheder, der er for Utterslev Mose.    Foto: Laust Jordal

– Danmark skal snart have 21 nye naturnationalparker. De nye naturnationalparker er områder, hvor «naturen får plads til at være natur». Mens de fem danske nationalparker typisk dækker kæmpe områder, som Vadehavet, og rummer meget andet end natur, så er naturnationalparkerne mindre. De skal så vidt muligt udvikle sig på deres egne præmisser, og først og fremmest skabe mere biodiversitet.

Hvad med Utterslev Mose – ville naturen i vor baghave ikke passe perfekt ind som en ny naturnationalpark? Mosen er på over 200 hektar, rummer allerede et rigt fugleliv, samt stærke oplevelser af vild natur tæt på storbyen. Der er allerede nu græssende heste, der lever i det fri tæt op ad Mosen.

Hvis Utterslev Mose blev en naturnationalpark, så kunne vi få flere græssende dyr, rigere biodiversitet, mere vild, varieret natur og færre græsplæner. Samtidig kunne slutstregen sættes for udslip af kloakvand i mosen.

For hvem vil være ansvarlig for at forurene en naturnationalpark med kloakvand?

Måske allervigtigst – det ville give Mosen en ny og højere status. Utterslev Mose er kendt af os, der bor i lokalområdet som en naturperle. For mange andre er Mosen kun et bagtæppe for køreturen på motorvejen. Med et officielt stempel i ryggen, ville flere sikkert få øjnene op for områdets kvaliteter som bynær natur.

Når Utterslev Mose nok alligevel ikke er helt egnet som naturnationalpark, handler det om størrelse. Mosen er på ca. 200 hektar, mens den internationale grønne paraply-organisation IUCN anbefaler en størrelse på mindst 1000 hektar.

Alt håb er dog heldigvis ikke ude.

Vi har også den mulighed, at Utterslev Mose kan blive en certificeret “Naturpark”.

                                                                                  Foto: Lasse Vogel

Naturpark-stemplet giver ingen beskyttelse af naturen, men blåstempler Mosens naturkvaliteter. Den vil komme i selskab med Naturpark Amager og Naturpark Mølleåen. Områder som «Naturpark Utterslev Mose» fint ville kunne måle sig med. Naturpark Utterslev Mose vil også kunne samle hele naturområdet, som i dag er opsplittet mellem Gladsaxe og København under én samlet paraply.

Godt nok blev Utterslev Mose i 1925 skabt som en såkaldt «naturpark», men det var kun den københavnske del. Utterslev Mose er uanset ikke en moderne, certificeret naturpark.

Lad os ikke stoppe ved navnet, men også se på motorvejen. Fredningen af Mosen tog 40 år, fordi veje skulle presses ind i området. Tiden er moden til at overveje, om en motorvej hører hjemme i Københavns næststørste naturområde. Lige nu er der tanker om delvis at overdække Øresundsmotorvejen på Amager og i Høje-Taastrup undersøger kommunen, om en del af Holbækmotorvejen kan dækkes med solceller. Samtidig er der konkrete planer om at nedrive eller omlægge Bispeengbuen.

Derfor virker det ikke umuligt at undersøge, om man kan nedgrave Hareskovvejen i Utterslev Mose. Strækningen er ret kort og Frederikssundsvejs-tunnelen kan muligvis forlænges, mens vandet kunne løbe frit over den nedgravede motorvej.

Resultatet ville være en samlet Naturpark Utterslev Mose uden synlig motorvej, og vejstøj reduceret til et minimum. Enkelt er det ikke, men det ville efterlade både natur og naboer som klare vindere.