REMA 1000 har stort blomstermarked Store bededag !
Normalt skulle REMA 1000 i Brønshøj holde lukket Store Bededag, men det sker ikke på fredag den 13. maj, for der holder man nemlig stort blomstermarked udenfor butikken på Frederikssundsvej 256 mellem kl. 9 – 15. Og det uanset om det regner, stormer eller sner.
Så er linjen lagt, og købmand Bettina Wuust Lohse lover et stort og flot udvalg at vælge i mellem denne dag, så der skulle være stor mulighed for at komme og vælge lige netop de blomster, der skal pryde haven i år.
Vi skal gøre opmærksom på, at der kun sælges blomster i REMA 1000 den dag. Der betales dog indendørs, men resten af butikken er lukket ned.
På billedet ses Bettina Wuust Lohse sammen med souschefen Lasse.